Glædelig jul

Glædelig jul.  

Julen er jo som bekendt hjerternes fest. Det gælder nok for de fleste, men der er en del som på grund af ensomhed, manglende familiemæssige bånd, eller som er socialt dårligt stillede, der har svært ved at komme i julestemning.

I december tager Røde Kors Gråsten derfor nissehuen på, og

- uddeler julepakker med lækkerier, spil og bøger mv. I 2016 til 28 familier med 50 børn i alt.  Familierne udvælges i samarbejde med Sønderborg Kommune

- sender Glædelig Jul pakker’ med lækkerier til ensomme ældre. I 2016 til 22 personer.

- leverer Glædelig Jul kurve med lækkerier til plejehjemmene i vort område.

- organiserer et julearrangement med gløgg og æbleskiver samt lidt let underholdning for ældre og ensomme.